Menu

Bulk Lager fra O.B. WIIK

Der kræves enorme mængder salt for at holde vejene farbare om vinteren. Takket være O.B. Wiik kan Mesta oplagre 25.000 tons på kajen ved Filipstad!

SALT FRA MIDDELHAVET HOLDER NORSKE VEJE ISFRI

I Norge er der tit meget sne og is om vinteren, og derfor er det nødvendigt at salte vejene, især i byområder, og hvor der er meget trafik.

Statens Vegvesen har det overordnede ansvar for vedligeholdelsen af de norske veje, mens selve arbejdet udføres af eksterne entreprenører.

Den største aktør inden for drift og vedligehold af veje i Norge er Mesta AS, der har omkring 50 kontrakter på området. Det udgør en markedsandel på ca. 45 procent. Mesta har med andre ord ansvar for mange kilometer vej, og derfor er der brug for store mængder salt i løbet af vinteren. Dette salt skal naturligvis lagres et sted.

For at give et indblik i omfanget, kan vi fortælle, at saltet kommer med fragtskib fra Middelhavet. Hver leverance er på ca. 9.000 ton. Fra bestillingen og frem til båden anløber Filipstadkajen i Oslo, går der et sted mellem seks og otte uger:

– Både for Mesta og trafikanterne er det utroligt vigtigt, at vi ikke løber tør for salt, kommenterer Bjørn Heggedal, indkøbschef hos Mesta. – Derfor er det utroligt vigtigt, at vi har stor kapacitet og store lagre, især med så lange leveringstider.

OPLAGRES I HALLER FRA O.B. WIIK

For den norske Region Øst oplagres saltet på Filipstadkajen i Oslo. Anlægget har været i drift siden 2009 og består i dag af to telthaller fra O.B. Wiik. Den ene er på 40×81 meter, og den anden er på 20×72 meter.

Den totale kapacitet er på hele 25.000 tons salt, der ligger trygt og godt under tag, takket være 4 meter høje forstærkede vægge med solide støttekonstruktioner på bagsiden.

– O.B. Wiik har en god løsning på sikringen af saltet, og vi har mange telthaller som denne rundt om i landet. Det er en meget fleksibel løsning, da man kan flytte hallerne efter behov i forhold til vores kontrakter, uddyber Heggedal.

Han påpeger, at brugsværdien af en telthal som denne er lige så høj efter 10-20 år. Desuden har han bemærket, at O.B. Wiik altid er kommet med det bedste tilbud, når de har sendt forespørgsler om flere telte.

NÆSTEN ALT KAN OPBEVARES I O.B. WIIKS BULKLAGRE

De haller, som Mesta benytter, er et eksempel på O.B. Wiiks bulklagre, som leveres i mange forskellige størrelser.  Andre typiske varer i et bulklager er kul, metal, cement, korn, syntetiske stoffer og trævarer. En WiikHall leveres med forstærkede vægge, der tåler belastningen fra det, der opbevares. Hallen kan tilpasses, så den er perfekt til lige præcis de varer, der skal oplagres.

Det er varens art, vægt og belastning på siderne, der er med til at bestemme, hvilken type bulklager, der skal anvendes, samt hvor høje de forstærkede vægge skal være.