Skip to content

Lagerløsning til FENAGY A/S i Lystrup

Telthal indefra

FENAGY A/S, beliggende i Lystrup ved Aarhus, stod overfor pladsproblemer og havde brug for en skræddersyet lagerløsning for at kunne omdanne deres eksisterende lager til produktionsområde. Efter en grundig indledende dialog besluttede FENAGY at tage sagen i egen hånd ved at ansøge om byggetilladelse og forberede græsarealet med flisebelægning. Denne forberedelse gjorde det muligt at opstille en telthal direkte på området, forankret med jordspyd for stabilitet.

Resultatet blev en imponerende telthal med målene 20x25x6 meter, der giver 500 kvadratmeter ekstra lagerplads. Denne hal er specielt tilpasset FENAGY’s behov og inkluderer en stor rulleport med dimensionerne 12×5 meter (B x H), hvilket gør det let at få adgang til store varer og udstyr.

For at sikre optimale opbevaringsforhold er telthallen udstyret med et affugtningsanlæg, som gør det muligt at kontrollere luftfugtigheden og beskytte lagervarerne mod fugtrelaterede skader. Desuden er hallen udstyret med LED-belysning, der sikrer effektiv og energibesparende belysning, hvilket forbedrer arbejdsforholdene markant.

“Da vi skulle bruge mere lagerplads, og ikke bare kunne forlænge vores produktionshal, startede vi en undersøgelse af de bedste muligheder, da vi gerne skulle have en fritstående bygning.
Da flere andre virksomheder omkring os havde haller fra O.B.Wiik, kunne vi komme ud og se dem implementeret, og det var egentlig nok til, at vi tog fat i Søren fra O.B.Wiik.
Der var flere fordele ved at tage en telthal fremfor at skulle bygge en egen hal. Dels gik det hurtigere, dels var det billigere, og dels giver det fleksibilitet, da vi vækster kraftigt, og ikke ved, om vores nyuværende lokation bliver ved med at være den rigtige.

Mens vi fik det praktiske på plads med O.B.Wiik, fik vi gennemgået projektet igen internt, og gjort det helt klart, hvad vi faktisk havde brug for. Her flyttede vi porten, og gjorde den bredere. Vi er rigtig glade for den færdige løsning, som vi mener, passer perfekt til der hvor vi er nu.”
Sophie Christensen fra FENAGY A/S

En telthal bruges af mange virksomheder som lagerløsning – både midlertidig og mere permanent, da den giver en høj grad af fleksibilitet, let kan tilpasses, udbygges og kan implementeres meget hurtigt og billigt.

Denne løsning har givet FENAGY den nødvendige lagerplads, så de kan fokusere på at udvide deres produktion i de nu frigjorte områder. Vi er stolte af at have bidraget til FENAGY’s vækst og ser frem til at fortsætte med at levere innovative og skræddersyede løsninger, der opfylder vores kunders behov.

Skal vi også lave en lagerløsning til dig? Læs mere om mulighederne her

Telthal - lagerløsning
Telthal indefra
Indgang lagerløsning
Udluftning telthal
Lagerløsning i telthal