Skip to content

O.B.Wiik opkøbes af Zurhaar & RUBB AS

PRESSEMEDDELELSE

O.B.Wiik opkøbes af Zurhaar & RUBB AS

Ejerne af O.B.Wiik og Zurhaar & RUBB AS er blevet enige om O.B.Wiik købes af Zurhaar & Rubb AS. Dette betyder, at vi vil indgå i samme koncern som RUBB Industries. Der er tale om to traditionsstærke virksomheder, som går sammen med det formål at blive en af de ledende aktører på det eksisterende marked indenfor haller, arbejdstelte, presenninger og telt-baserte produkter og løsninger.

Til sammen får vi 166 års erfaring og det vil komme vores kunder til gode.

O.B.Wiik består som selvstændigt selskab

Selv om vi nu vil bliver en del af en ny koncern, fortsætter O.B.Wiik som selvstændigt søsterselskab under Zurhaar & Rubb AS. Det vil sige, at du fortsat møder de samme, dygtige medarbejdere og kan forholde dig til de samme personer som før ejerskiftet. O.B.Wiik fortsætter med at være O.B.Wiik, men nu får vi ekstra rygstøtte.

Nye muligheder og bedre leverancer

Begge selskaber er i dag til stede i flere lande. Gennem opkøbet vil vi i større grad kunne øge vores lokale tilstedeværelse over hele kloden. Med ca. 400 ansatte i Norge, Sverige, Danmark, Polen, Storbritannien og USA, kommer vi endnu tættere på eksisterende og potentielle kunder.

Med stor faglighed og flere tilgængelige ressourcer styrkes vores mulighed for at blive en af de førende virksomheder, som kan levere endnu bedre telt- og halløsninger til vores kunders behov.

Øget finansiel styrke og fleksibilitet

Efter nogle år med udfordringer i forbindelse med covid-19, ser vi frem til et mere normalt år, med ambitioner og målsætninger tilpasset den nye «normal». Opkøbet gør, at vi kan forvente at drage stor fordel af synergier på tværs af selskaberner, som giver os yderligere tro på fremtiden. Til sammen forventes O.B.Wiik og RUBB Industries at omsætte for ca. NOK 1,5 milliarder i 2022. Den øgede finansielle styrke vil også give os større muligheder for investeringer og vækst i komplementære markeder og produktgrupper. Vi har troen på, at dette vil gøre os stærkere på eksisterende markeder og giver os muligheder på nye markeder – til gavn for alle vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere!

Vi ser lyst på fremtiden!