Specialtilpassede løsninger
Specialbestillinger er vi stærke på. Vi kan udarbejde en specialtilpasset løsning til jer. Kontakt os, så ser vi sammen på en løsning – ved at sætte os ind i jeres behov kan vi designe en løsning, der passer perfekt. Vi sørger for, at lagerteltet lever op til alle virksomhedens krav. Vores telte er af høj standard og produceres i solid kvalitet. I kan tage et kig her på siden – vi har billeder og information om alle vores modeller. Det giver jer et godt overblik over, hvilken model der passer bedst til jeres virksomhed.
Med over 40 år i branchen ved vi, hvilke produkter der passer bedst til forskellige formål. Vi deler gerne ud af vores viden og gør alt for, at I bliver tilfredse og får det rigtige produkt, der matcher netop jeres virksomheds behov.
Hvad er et lagertelt, og hvad bruges det til?
Jeres virksomhed har måske pludselig fået behov for at kunne oplagre en bestemt råvare, maskiner, fødevarer eller noget helt andet. Når en uventet situation opstår, kræver det hurtig handling. Vores lagertelte har mange anvendelsesområder, og vi leverer til mange forskellige virksomheder i mange forskellige brancher. Vores brede kunderegister giver os indsigt i, hvordan behovene varierer fra branche til branche.
Uanset om I skal bruge jeres lagertelt som lager eller som overdækning til en arbejdsplads, har vi en række tilbehør, der gør arbejdet lettere. Vores tilbehør inkluderer porte, belysning, varme, affugtere m.m.